Skrevet den februar 10, 2023

På MIR skolerne er der plads til den enkelte. Vi arbejder med individuelle mødetider, skemaer og hensyn. Ved at tilrettelægge skolelivet med hensyn til det enkelte barn på denne led, skaber vi en tryg hverdag som man kan navigere i uden at være nervøs for ændringer og uforudsete hændelser i alle aspekter af en skoledag.
Der er mange fordomme om autisme, og hvad det afstedkommer af særlige forbehold og træk. Én af dem er, at mennesker med autismediagnoser ikke har behov for venskaber, relationer og fællesskaber. På MIR skolerne ser vi, at dette ikke stemmer helt overens med virkeligheden.
Vi oplever – for langt de fleste af vores børn/unge – at de drages af det sociale rum, og gerne vil indtræde i sociale fællesskaber og være en del af noget sammen med andre. At kunne spejle sig i andre og noget andet, er en ting som de fleste har behov for.
Derfor er det også prioriteret – på begge afdelinger – at dyrke fællesskabet, relationerne og de gode traditioner.
At holde fast i traditioner har endvidere den funktion, at det kan spejles i alle dele af samfundet, hvor f.eks. fastelavn holdes på alle folkeskoler og institutioner rundt omkring i landet.
Mange af vores børn og unge har et netværk uden for MIR skolerne, hvor det kan være rart at kunne tale med om “skole-ting” som gælder alle.
Fredag d. 10.2.2023 holdt MIR skolerne fastelavn. Der var udklædning for dem der havde lyst, og der var en klassisk omgang tønde-tæsk. Derudover var der lejet et sæt flødebolle-maskiner, som bidrog til den gode stemning med grin og glæde.

Med gode minder efter sådan en dag, går MIR skolerne på vinterferie, og holder lukket i hele uge 7. Vi ses igen mandag d. 20.
God ferie!