Vi er stolte af endelig at kunne præsentere Udsatte Samtaler – AskovFondens nye podcastunivers – Hvor vi tager fat på de samtaler, vi alt for længe har undgået. Podcasten giver et ærligt indblik i livet som udsat i Danmark.

Vi taler om tabuer, reflekterer over, hvad der kunne være gjort anderledes, og lader de modige mennesker, der kommer i AskovFondens indsatser, få ordet. Her deler de deres tanker, oplevelser og håb for fremtiden med det mål at skabe indsigt, forståelse og bryde samfundets barrierer.

De to første episoder er allerede klar! Her møder du klienter fra Dialog mod Vold, der åbent fortæller om en svær del af deres liv: deres rejse fra at have udøvet vold mod deres nærmeste til at søge hjælp og finde vejen mod forandring. Samtidig reflekterer de over, hvordan vi som samfund kunne have grebet ind tidligere for at forebygge voldens eskalering.

Hvert afsnit varer omkring 20 minutter, og du kan lytte til dem her:

https://www.spreaker.com/podcast/udsatte-samtaler–6410260

 

Løbende vil podcasten dykke ned i historier fra alle AskovFondens indsatser og tage fat på de emner, der kan være svære at tale om. I næste afsnit giver vi ordet til brugere fra Askovhus, som arbejder med at hjælpe mennesker med spiseforstyrrelser.

Vi håber på MIR at I vil lytte med og tage del i disse vigtige samtaler, der bryder tabuer og giver stemme til de mennesker, vi alt for sjældent hører fra.

 

Læs mere om AskovFondens indsatser