Naturskolen - Skolen mir

Naturskolen

Naturskolen

Naturskolen

Naturskolen

Naturskolen er Mir Skolernes behandlingstilbud i Ledøje.

Behandlingsarbejdet finder sted i de smukkeste og roligste omgivelser på en gammel præstegård i Ledøje, som i 2016 blev totalrenoveret og ombygget, og skolen fungerer nu som en tryg ramme for vores elever. Skolens indretning rummer lokaler med mange forskellige størrelser og er tænkt til at favne elevernes forskellige behov.

Klasser

Organisatorisk består skolen af 3 grupper. De er sammensat på baggrund af en konkret vurdering, hvor vi tager hensyn til alder, faglige kompetencer, sociale kompetencer, behov, indbyrdes relationer, målsætninger og interesseområder. Grupperne spreder sig ud over hele skolen, og hvert hold har både fællesarealer, områder med mulighed for gruppearbejde samt individuelle arbejdspladser.

Forplejning

Naturskolen har fælles kantine, hvor vi – i det omfang det giver mening for den enkelte elev – spiser frokost sammen hver dag. Vi har stort fokus på, at frokosten også er en del af det pædagogiske arbejde, hvorfor børn og voksne også spiser sammen, hvilket giver muligheden for at arbejde med specifikke problematikker; at spise sammen med andre, kostvaner, hygiejne mv.

3 dage om ugen får vi leveret varm mad udefra. Hveranden uge er disse vegetariske. Kan man ikke lide retten, er der altid mulighed for en rugbrødsmad.

De 2 resterende dage spiser vi rugbrød, altid med et varmt tilbehør til.

Vores køkkenmedarbejder er pædagoguddannet og byder altid vores børn og unge med i køkkenet, i det omfang det kan fungere som et kreativt læringsrum.

Facaliteter

Skolens bygninger er omgivet af smuk natur, og til skolen har vi en have, hvor vi ofte laver mad over bål eller andre udendørs aktiviteter. Vores shelter og tilhørende overdækkede bålplads indbyder til hygge og socialt samvær. Her arrangeres der bål-eftermiddage og overnatninger, og området er velbesøgt i SFO-timerne. Vi har desuden en boldbane og en legeplads, som også bliver brugt flittigt.

Vi arbejder løbende på at få etableret et stærkt netværk i lokalområdet og bruge de mange muligheder, vi omgiver os med i hverdagen.

Dertil er længen indrettet med musiklokale, værksted samt et kreativt rum. Her er også mulighed for at spille bordtennis, bordfodbold, billard eller air hockey.

Transport

Naturskolen har 2 større busser samt en almindelig personbil. Disse benyttes til de fleste ture ud af huset, og fordeles ligeligt imellem grupperne alt efter behov.