Flere og flere børn og unge rammes af mistrivsel og skolevægring, og konsekvenserne mærkes ikke kun af børnene selv. Mange forældre ender med at forlade arbejdsmarkedet for at tage vare på deres børn. Men hvordan skaber vi løsninger, der hjælper både børn og deres familier, og samtidig er en gevinst for samfundet?
Det spørgsmål stiller vi skarpt på i en debat på Folkemødet, hvor Katrine Nordvig, direktør for MIR, deltager i en samtale om tidlige indsatser og sociale investeringer. Her sætter vi fokus på, hvordan tidligere og målrettede tiltag kan være med til at bryde negative spiraler og skabe mere bæredygtige løsninger for familier ramt af mistrivsel og skolefravær.
Kort sigt versus langsigtet trivsel
Debatten undersøger, hvordan vi balancerer den økonomiske virkelighed med behovet for at sikre børn og unge den nødvendige støtte i tide. Hvordan måler vi effekten af tidlige indsatser og hvordan dokumenterer vi både de menneskelige og økonomiske gevinster?
Tid og sted
Fredag d. 13. juni kl. 14.00–14.45
Kæmpestranden J31
Find eventet i programmet for Folkemødet 2025 her.
Deltagere
- Vibeke Nyfos, Medstifter af Ebbefos Fonden, Næstformand, Ebbefos Fonden
- Anders Peter Østergaard, Direktør for Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid, Gentofte Kommune
- Sofie Bødker, Investment manager, Den Sociale Kapitalfond
- Julie Engelund Sander, Sundhedsdirektør, Velliv
- Katrine Nordvig, Direktør, Mir Skolerne
Moderator: Tine Gøtzsche