MIR hjælper Statens Naturhistoriske Museum med verdens største studenterforskningsprojekt
På MIR Skolerne har vi deltaget i verdens største studenterforskningsprojekt, Masseeksperiment Mikroliv. Vores elever har været ude for at kortlægge mos og lav i Danmark. Projektet skal gennemføres i samarbejde med forskere fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns universitet og Aarhus universitet, hvor op til 40.000 elever og 1.600 klasser vil deltage i løbet af april og maj måned.
Eleverne har været ude med vores science lærer Gitte og skolernes pædagoger, for at kortlægge mos og lav på kirkegårde og derefter registrere deres fund med appen ‘Arter – Indberetning’. Eleverne har skulle måle abiotiske faktorer som temperatur, pH og NaOH (kaustisk soda). De har skulle registrere voksested og naturtype samt undersøge og gruppebestemme fundene ved hjælp af en udviklet bestemmelsesnøgle til at identificere mos og lav. Derudover har eleverne fået lov til at prøve kræfter med forsørgelsesglas, UV-lamper og drypflasker til NaOH.
Hvad er det egentlig vi skal undersøge?
Mos og lav er to typer af små ”planter”, der har stor betydning for vores økosystem. Både mos og lav kan vokse på forskellige overflader, såsom træer, sten eller husmure. Mosser og laver er sårbare over for miljøpåvirkninger som næringsstofudledning fra landbruget, luftforurening og menneskelige påvirkninger på mikroskopiske økosystemer og organismer. Ved at undersøge mos og lav, bidrager vi til den forskning der skal til, for at indrette vores byer og landbrug for at de har de bedste forudsætninger for natur og biodiversitet.
Gennem deltagelse i projektet vil eleverne på MIR Skolerne opleve, hvordan det er at bidrage til virkelig forskning, ved at indsamle den viden som forskerne på Statens Naturhistoriske Museum skal bruge i praksis. Eleverne har afprøvet naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder i et fællesskab med tusindvis af andre elever fra hele landet. Derudover har vores elever lært om naturvidenskabelig forskning og biodiversitet på en praktisk og engagerende måde, hvor de ligeledes er blevet mere fortrolige med forskellige former for udstyr og teknologi.
”Eleverne på MIR er ganske almindelige børn, det kan godt være at de har nogle særlige udfordringer og behov i forhold til læring og trivsel, men de er stadig almindelige børn. Derfor er det vigtigt for mig, som MIR lærer, at deltage i et projekt som masseeksperimentet, fordi det er vigtigt at vores elever føler, at de kan det samme som andre børn, også selvom de går på en behandlingsskole”. – Gitte, Science lærer
Hvad får eleverne på MIR ud af masseeksperimentet?
Ved at deltage i et forskningsprojekt som masseeksperimentet har vores elever fået udviklet deres viden og færdigheder på en praktisk måde, hvilket kan være med til at forstærke deres forståelse for, hvordan vi som samfund kan bevare og beskytte vores naturressourcer og verden omkring os. Vi valgte at fortage eksperimentet på en kirkegård, da det ikke er et område der typisk bliver brugt i faget science, og dermed også er et område, hvor mikrolivet er relativt ukendt både for os men også for forskningsområdet. Ved at arbejde i et autentisk miljø som en kirkegård kan eleverne sideløbende opleve og lære om stedets historie, kultur og traditioner samt forbedre deres forståelse af og respekt for steder og deres betydning.
”Jeg synes det var sjovt at hjælpe, jeg kan godt lide at hjælpe andre, og så hjælper jeg også naturen”. – Signe, elev på MIR.
Når vi arbejder i et åbent-luft miljø, giver det eleverne en anden og eller anderledes oplevelse af læring end at sidde indendørs i et klasseværelse. Vores elever bliver udfordret til at tænke kreativt og ud af boksen, mens de udvikler deres kompetencer såsom problemløsning, samarbejde, kommunikation og kreativ tænkning. Dette er færdigheder som er vigtige både i personlige og professionelle sammenhænge. På MIR skolerne er vi stolte af at vores elever kan deltage i dette vigtige projekt, og vi ser frem til at se elevernes resultater og bidrag til forskningen.
