Lejrskole – den sociale succes

På Askovfondens Mir-skoler arbejder vi meget bevidst med tydelighed, visualisering og voksenstyring, ligesom den narrative pædagogik og TEACCH er vores faglige udgangspunkter. Det skaber forudsigelighed og tryghed.

Men vi ved også, at barnet/den unge kan risikere at ”låse sig fast” i en rolle. Altså blive fanget i en række uhensigtsmæssige mønstre, som kan vise sig svære at bryde. Vi oplever også, at nogle børn/unge periodevist stagnerer deres udvikling, efter længere tids fremgang.
I disse tilfælde, kan der være behov for at justere rammen en smule.

 

 

Nye rammer – nye muligheder

Denne fremgangsmåde kan fungere på mange måder – og selv små justeringer kan gøre en mærkbar forskel. Dette kan være:

  • Udvalgte aktiviteter flyttes til nye lokaler/omgivelser.
  • Ny sammensætning af børn/unge, enten i form af ny klasse eller gruppedannelse ved udvalgte aktiviteter.
  • Etablering af nye relationer – både andre børn/unge og voksne.

 

Et godt og konkret eksempel på dette er fx en køretur eller en gåtur. En såkaldt ”Walk’n’talk”.  For mange børn/unge er det vanskeligt at samtale om de ting der er svære for dem, og dette gælder især når man sidder over for hinanden i et lokale, hvor man ikke lige ved hvad man skal gøre af hænder og fødder, og hvilken grimasse der passer. Men ændrer man en smule på rammerne – altså flytter samtalen til hvor omgivelserne i højere grad er ”i bevægelse”, så kan man være vidne til en radikal forskel.

 

Lejrskolen

En lejrskole rummer præcis samme muligheder, som eksemplet ovenfor. Ændrede rammer → ændrede muligheder

Ligesom alt andet der foregår i skoleregi på Mir-skolerne, så er vores lejrskoler nøje planlagt og strukturerede. Men lejrskolerne er alligevel en svær størrelse, og for rigtig mange af vores børn/unge, er der mange grænser der skal overskrides. Derfor anskues turene også som en proces, der sættes i gang lang tid før den faktiske afgang. Forberedelser, delmål på vejen, planlægning, aftaler, forventningsafstemning mv.

 

For bedst muligt at imødekomme alle, forsøger vi så vidt muligt at vælge en destination som ligger i køreafstand fra skole og hjem. Dette sikrer en fleksibilitet, som blandt andet gør det muligt at deltage i dét omfang man har mulighed for – fx kun i tidsrummet 8.00-14.30, eller i længere tid men uden overnatning, hvilket for mange virker stressreducerende.

Undtagelsen er vores sprogrejser, som udskolingshold bliver tilbudt. Disse rejser går gerne til fx London eller Berlin.

 

 

Hvad er det som virker?

  • Børnene/de unge får mulighed for at tage del i aktiviteter, hvor de kan benytte andre ressourcer og kompetencer, end hvad de normalvis kan gøre brug af i skolen.
  • Nye aktiviteter kan give anledning til nye relationer. Det kan fx være et barn/en ung der går op i madlavning, og på den led etablerer kontakt til en ny voksen, eller en anden elev. Selvom madkundskab måske udbydes som fag på skoleskemaet, er det ikke sikkert at barnets/den unges interesse er vakt her.
  • For mange af vores børn/unge gælder det, at de i en eller anden grad har været ramt af skolevægring. Dette giver nogle uhensigtsmæssige associationer ift. skolegang, hvilket kan komme til udtryk ved besværligheder med at møde stabilt og følge et skema. Her er lejrskolerne et godt værktøj til at give adgang til relationer og venskaber med klassens resterende børn/unge, men uden at lade skoleklassen være platformen.

 

Helt generelt gælder det, at vi går langt for at disse ture rummer alle børn/unge. Vi ved hvad der kan være at vinde, og vi ved at selv små sejre og overvindelser kan bære store udviklingsspring med sig.