JOB: Mir skolerne søger engageret lærer i dansk, engelsk og natur/teknik til Mir 4/Naturskolen

Har du lyst til at gøre en forskel for sårbare børn og unge? Er du vedholdende, engageret, robust og brænder du for børn og unge, som har brug for ekstra omsorg, tålmodighed, opmærksomhed og et kvalificeret professionelt håndelag?

Kan du lide at arbejde i et team, hvor vi altid står sammen i udfordrende situationer, men aldrig undlader at udfordre hinandens dispositioner, når vi sammen til stadighed reflekterer over vores arbejde?

Har du respekt for andre faggrupper, og ser du forskellighed, som din egen mulighed for at blive styrket i dit livssyn? Er et værdigt liv og relationer kerneværdier for dig, og kan du grine af dig selv og med andre? Så har vi jobbet til dig!

 Mir skolerne 1

HVEM ER VI:
Mir 4/Naturskolen tager udgangspunkt i den enkelte elevs potentialer og særlige styrker, og det er målet at give eleverne de bedste muligheder for faglig læring, personlig udvikling og trivsel, og træning til det samfund, som de er en del af. Eleverne på skolen har typisk diagnoser indenfor ASF eller ADHD.

Natur, bevægelse, menneskeligt nærvær, fællesskab og oplevelser danner rammerne for en sund faglig, personlig og relationel udvikling hos den enkelte elev på Mir 4/Naturskolen. Skolens indretning er udviklet, så den understøtter varierede læringsformer og læringsstile med æstetiske lokaler, egne værksteder, rum for bevægelse og udfoldelse, stort køkken, legeplads, stor have med urtehave og husdyr. Naturskolens naturvejledere, pædagoger og lærere arbejder tæt sammen. Naturskolen har til huse i en stor ny istandsat gammel præstegård i Smørum-Ledøje tæt på motorvejen. Skolen er omgivet af mark og natur.

Mir skolerne er AskovFondens behandlingsskoler til 6-17 årige børn og unge med udviklingsforstyrrelser og psykiske sårbarheder. Mir skolerne har 3 afdelinger, hvor vi arbejder i tværfaglige teams af lærere, pædagoger og medhjælpere. Vi har desuden tilknyttet psykologer, familiebehandlere og pædagogiske vejledere. Vi prioriterer et tæt samarbejde med elevernes familier meget højt.

Vi har fokus på medarbejdernes faglige udvikling, og arbejder professionsbaseret og professionelt eklektisk ud fra det enkelte barns/unges behov, med både systemisk-narrative, kognitive, kommunikative og strukturerede tilgange som ankerpunkter.

 

VI SØGER:  

  • 1 fuldtids lærer til undervisning i dansk, engelsk og natur/teknik

Lønnen følger gældende overenskomster.
Arbejdsadressen er Ledøje Bygade 23, 2765 Smørum. Arbejde på Mir Skolernes andre adresser i Gentofte og Lyngby kan også forekomme en gang imellem.

facade-naturskole

VI FORVENTER AT DU:

  • har bred erfaring med at arbejde med sårbare børn og unge
  • er vedholdende, motiverende, engageret og robust
  • besidder stor selvstændighed, initiativ og vilje til at tage ansvar og handle
  • er nysgerrig, og søger at se muligheder frem for begrænsninger
  • lægger vægt på at skabe en tillidsvækkende relation til børn og unge, med omsorg, tålmodighed og opmærksomhed som omdrejningspunkt
  • trives med åbenhed og tværfagligt samarbejde
  • kan bevare overblik og ro, også når der er travlt
  • lægger vægt på at inddrage og kommunikere med elevernes forældre
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund

VI TILBYDER DIG:

  • en tværfaglig og dynamisk arbejdsplads med mange års erfaring med undervisning og behandling af børn og unge
  • stort ansvar og medindflydelse
  • meningsfyldt arbejde
  • faglige og menneskelige udfordringer
  • dygtige sparringspartnere, og en kultur med engagerede kollegaer

 

Ansøgningsfrist er senest den 9. marts 2016.

Men send din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder til samtaler.

Ansøgningen sendes til lars.illemann@skolenmir.dk.

For spørgsmål kontakt afdelingsleder Lars Illemann på 23718877 eller pædagogisk vejleder Liselotte Rask på 29615333.

 

FAKTA OM ASKOVFONDEN:

AskovFonden er en non-profit NGO med over 70 års erfaring i at skabe sociale velfærdsløsninger og inklusion for udsatte mennesker i Danmark.