Mistrivsel hos børn og unge mærkes i hele familien. Hverdagen bliver svær at få til at hænge sammen, og mange forældre oplever magtesløshed, afmagt og tvivl. Hos MIR ved vi, hvor vigtigt det er, at forældre og pårørende ikke står alene – og at der er hjælp at hente.
Derfor har vi en række tilbud målrettet forældre og bedsteforældre til børn og unge, der kæmper med mistrivsel, skolevægring, angst, udadreagerende adfærd eller andre udfordringer i hverdagen.
Aktuelt: Foredrag den 10. april – “Hvordan hjælper du dit barn, når skolemiljøet bliver svært?”
Næste foredrag finder sted den 10. april kl. 17:00–19:00 og har fokus på skolevægring og mistrivsel i skolemiljøet. Foredraget henvender sig til forældre, der står i en hverdag præget af frustration, afmagt og bekymring – og som savner konkrete strategier til at støtte deres barn.
Få viden, forståelse og konkrete redskaber
Vores fagpersoner afholder løbende foredrag, hvor vi sætter fokus på de spørgsmål, mange forældre tumler med:
- Hvordan støtter jeg mit barn, når skolen ikke fungerer?
- Hvordan skaber vi mere ro og færre konflikter i hverdagen?
- Hvordan navigerer jeg i systemet uden at miste overblikket?
Foredragene giver både indsigt og konkrete strategier og redskaber, der kan hjælpe dig som forælder – og styrke kontakten og trygheden i familien.
Forældrerådgivning – fysisk eller online
Vi tilbyder også samtaleforløb til forældre og pårørende, der ønsker individuel rådgivning og sparring. Uanset om dit barn er i udredning, har en diagnose eller “bare” har det svært, kan vi hjælpe med vejledning, forståelse og redskaber til hverdagen.
Samtalerne kan foregå hos os fysisk eller online – alt efter hvad der passer dig bedst.
Hvem kan få hjælp?
Er tilbuddene relevante for dig? Det er de, hvis du:
- Har et barn i mistrivsel – med eller uden diagnose
- Oplever mange konflikter og følelsesmæssigt slid i hjemmet
- Har svært ved at forstå, hvad der sker med dit barn
- Savner redskaber til at skabe struktur og kontakt
- Føler dig alene og har brug for nogen at tale med
Faglighed, Erfaring og VISO-leverandøre
Alle vores foredrag og rådgivningsforløb varetages af erfarne fagfolk med specialviden om børn i mistrivsel, familiedynamikker og specialpædagogik.
MIR er godkendt som leverandør til VISO, hvilket betyder, at vi også tilbyder specialiseret rådgivning efter behov.