Skrevet den March 28, 2023
Ufrivilligt skolefravær – hvordan hjælper vi de unge mennesker i skole igen?
Det kan vi, på MIR, ikke give et entydigt svar på – eleverne på MIR har nemlig alle forskellige behov og forskellige oplevelser med i bagagen. Fælles for mange af vores elever på MIR er desværre, at de har dårlige oplevelser med skolen og flere af dem har haft perioder med ufrivilligt skolefravær. Størstedelen af vores elever har oplevet mange skift, isolation, vanskeligheder ved at honorere krav, magtanvendelser, mobning, uro i skolemiljø m.v. Det har givet svigt og utryghed– og en angst for at det gentager sig. Derfor kan det også være svært at starte på en ny skole, igen.
Alle børn og unge fortjener at være i et tillidsfuldt skoletilbud
I november 2022 havde MIR skolerne et oplæg med på den internationale autisme konference der fokuserede på, hvordan vi, i fællesskab, kan hjælpe unge mennesker til et godt skoleliv igen. Mange af MIR skolernes elever har autisme, ADHD og kormobide diagnoser. Alt forskning og erfaring viser at det kræver en fælles indsats at hjælpe den enkelte elev med at genskabe tillid til skoleverdenen igen. Det kræver kontinuerlig kontakt, hele netværket imellem; myndighed, PPR, skole, forældre – og vigtigst barnets/den unges perspektiv, i det omfang det er muligt. Men vigtigst af alt, kræver det tillid. Størstedelen af vores elever kommer til skolen uden troen på at de vil kunne få det bedre, de er trætte af pædagoger, lærere og andre specialister og har ikke tillid til, at de bliver set, hørt eller forstået. Det kræver fælles forståelse, mål, opgavefordeling og indsats for at vinde den tabte tillid igen. Alle børn og unge fortjener at være i et tillidsfuldt skoletilbud, hvor der gennem relationer og struktur fokuseres og udvikles ud fra ressourcer – og langt de fleste elever på MIR vil meget gerne lære og gå i skole, når barrierer af svigt, dårlige oplevelser og angst er brudt lidt ned.
At skynde sig langsomt
På MIR tilrettelægger vi forløb målrettet den enkelte elev. Vi forbereder eleven gennem besøg på MIR, videoer, velkomstbøger eller velkomstbreve som tilpasser sig den enkelte elevs forventninger og ønsker. Vi skaber et opstartsforløb i samarbejde med elev og forældre, så det er overskueligt og relationsdannende for eleven. Vi sørger for visuelt materiale, som skaber forudsigelighed og genkendelighed på MIR og vi eksponerer ikke for uoverskuelige krav før vi, i fællesskab, vurderer at det er helt rette timing. Vi ved at den visuelle struktur giver forudsigelighed og genkendelighed. Det er stressreducerende og skaber ro. Det er dog ikke altid den bedste første løsning, da mange af vores elever ikke ønsker den visuelle struktur. Det kan virke kravfyldt og mange kan føle at de skiller sig ud ved at bruge visuel struktur. Det tager vi naturligvis højde for ved at individualisere strukturen og gør den så mobil og fleksibel for eleven, som mulig. I virkeligheden bruger langt de fleste mennesker visuel struktur uden at tænke over det. Dette gør vi i form af kalender, to-do lister, brugsanvisninger, opskrifter m.v. Den visuelle struktur er dermed et fagligt redskab men erstatter ikke det relations arbejde der er afgørende for, at vores elever oplever en succesfuld og meningsfuld tilgang til skolegang.
Vi er i vores arbejde på MIR nysgerrige i forhold til de gode relationer. Som mennesker har vi forskellige relationer til forskellige personer, og sådan er det naturligvis også for vores elever. Det skal vi respektere. Men vi skal samtidig bibeholde et fokus der arbejder med dét, at omgås mennesker, som man måske ikke har den bedste relation til eller kemi med. Dette er et område vi har som mål at lære vores elever at navigere i. At skabe gode relationer til vores elever er nødvendigt for at gøre os klar på, hvilke parametre, der er nemmere at skrue på og hvilke der er svære. Det kan være parametre som at være mere tid i skolen, en skoledag uden forældre, nyt fagligt indhold, eller at skulle med på tur eller ”bare” at være i en undervisningssituation – alt efter hvad der kan virke uoverskueligt for eleven. Det handler om at skynde sig langsomt – og handle hurtigt. Vi er som fagpersonale meget opmærksomme på reaktioner, når vi skruer på et parameter og planlægger det, så det får plads til at blive en proces. Derfor ændrer vi helst ikke på vores elevers processer før eller efter en ferie. Vores elever skal have mulighed for at starte op efter en ferie til noget, de kender, har tillid til og er tryg i.
”Tager vi det skridt tilbage, så tager vi skridtet frem igen senere i forløbet” – Rosa Maria, specialpædagogisk leder
På MIR handler det om den enkelte elevs behov
Det tager tid at skabe tilliden til et skolemiljø igen – og det at være i mål, vil altid være op til diskussion. Hvad vil det sige at være i mål og hvor lang tid tager det at komme dertil? Nogle af vores elever kommer hurtigt i skole i en fuld skoleuge og for andre tager det lang tid. Nogle elever når ikke i skole fuld tid, men kan sagtens holde til at gå til fritidsaktivitet eller se venner udenfor skolen. Er det ok? Processer som disse kræver tålmodighed og en erkendelse af at vi, nogle gange, må tage et skridt tilbage for at kunne se frem. På MIR handler det om den enkelte elevs behov, og så må vi som fagpersoner lave et skema der møder eleven, hvor eleven er. Det kan være med færre skoletimer, kun kendte relationer, lettere fagligt indhold eller lignende. Fejl kan ske, alle kan fejlvurdere – selv i fællesskab. Det vigtige er at vi lærer af det, reflekterer og handler ud fra det. Intentionen er at skabe de bedste forudsætninger muligt, for en god skoledag for vores elever. ”Tager vi det skridt tilbage, så tager vi skridtet frem igen senere i forløbet”. Alle børn og unge fortjener det aller bedste skoleforløb.