Autismen og madproblematikker

Har man et barn med autisme, vil man ofte opleve at en del af de daglige udfordringer er i forbindelse med sanseforstyrrelser.
Dette kan blandt andet betyde, at dufte, lyde, smage mv. kan være vanskelige at have med at gøre for barnet.

På AskovFondens Mir Skoler er vi bevidste om disse udfordringer, og vi tager højde for dem – lige såvel som vi arbejder med dem i det daglige behandlingsarbejde.

En af de rutiner vi ofte oplever som værende problemfyldt, er frokosten. Her er der mange potentielle udfordringer. Flere af vores klasser spiser sammen i kantinen, hvor vi får frokost hver dag. På Hjortholmsvej er der tilknyttet en fast køkkenmedarbejder, der hver dag laver varme retter af forskellig karakter. På Naturskolen får vi varm mad udefra 3 dage om ugen, og har rugbrødsgade de 2 resterende dage. Fordelingen er i helt fast system. Til rugbrødsdagene er der altid varmt tilbehør.  

Frokosten er svær af flere årsager. Det kan skyldes at det er mad man ikke kan lide, at rammesætningen er anderledes, de mange dufte fra køkkenet, duftene fra maden, ”larm” fra resten af klassen mv.  
Når vi erfarer at en elev har udfordringer der skal arbejdes med, tager vi oftest udgangspunkt i zonen for nærmeste udvikling. Dette betyder, at vi løbende arbejder med små justeringer, og laver delmål for eleven. På den måde nærmer vi os roligt, og i et tempo som eleven kan være med på, det endelige mål – som f.eks. kan være at spise med i kantinen.

Mange bække små

Delmål undervejs er ofte et effektivt redskab i vores arbejde. På den måde bygger vi på med succesoplevelser i processen, og slutteligt virker det endelige mål ikke nær lige så uoverskueligt som da man startede ud. Det pædagogiske arbejde holder ingenlunde frokostpause når vi går til frokost.

Delmål undervejs, i forhold til frokosten og kantinen, kan f.eks. være;

  • At gå med til kantinen og hente mad, men at spise i egen klasse
  • At sidde med i kantinen, men spise ved et tomt bord sammen med en voksen.
  • At spise med i kantinen, men spise egen mad.

Disse delmål er vigtige for, at eleven ikke væltes omkuld i processen.

På begge skoler prioriterer vi at have et bredt udvalg af mad, og at vi prøver noget nyt også. Men det genkendelige er essentielt. Rammerne omkring vores frokost er derfor også altid de samme, ligesom udvalgte retter går igen. Derudover gør vi en dyd ud af at smage nye retter, og vænne sig til dufte, smag og udseende. På Naturskolen får vi som nævnt leveret udefra, hvilket betyder at vi får smagt på lidt af hvert. Dette nyder mange af vores elever godt af, for det betyder at de også fra tid til anden får prøvet noget nyt, som de ellers ikke ville have gjort.

Tidshorisont

Som med alle andre ting der er svære, så kan tidshorisonten variere meget. For nogen er det en hurtig proces med kun få delmål, og for andre tager det år. Det vigtigste – og det er faktisk det vigtigste i det meste af vores behandlingsarbejde – er, at det sker i elevens tempo, og at vi således ikke risikerer at overbelaste barnet og derved skrue udviklingen tilbage. Mange af vores elever har et skræmmebillede af hvad en given problematik indebærer, og hvor umulig og stor en opgave det er at komme igennem. Derfor er det essentielt at vi langsomt arbejder os frem, og at vi lærer vores elever at intet er umuligt. Det er aldrig for sent at ændre en dårlig sti.