Vi er klar til at præsentere AskovFondens årsberetning 2024 hvor du kan få et unikt indblik i vores arbejde på MIR.
Som en af AskovFondens centrale indsatser arbejder vi målrettet med at skabe de bedste rammer for børn og unge, der har brug for en anden vej i skolen. I årsberetningen kan du dykke ned i vores fokusområder, mål og resultater for 2024. Du får indsigt i vores tilgang, hvorfor vi gør, som vi gør – og ikke mindst, hvorfor det virker.
Årets tema for årsberetningen er “Brugerne får ordet“, og for MIR handler det om at sikre, at vores elever og deres pårørende bliver hørt. Vi arbejder for at skabe et fælles ståsted, hvor hver enkelt elevs behov bliver mødt med forståelse og faglighed.
I årsberetningen kan du blandt andet læse et interview med en tidligere elev, stærke citater fra elever og forældre samt en præsentation af Mir skolernes metoder og resultater for 2024. Derudover kan du også få indblik i AskovFondens øvrige indsatser og den samlede impact, vi skaber.