Behandlingstilgang

 Læring er en proces

På Mir skolerne er målet at skabe optimal læring, udvikling og trivsel hos eleven. Læring er en proces, der finder sted hele tiden. Læring skaber elevernes udvikling, idet de igennem læring udvikler deres sociale, motoriske, kognitive og kommunikative evner. For at læring kan finde sted, skal der være en balance mellem det nuværende udviklingstrin og de krav og forventninger, der bliver stillet til fremtiden. Eleverne skal samtidig opleve at have trygge meningsfulde relationer. Elevernes vanskeligheder og udfordringer medfører ofte en lav tolerance over for ting, der stresser dem. Vores specialpædagogiske opgave går ud på, at kompensere for de vanskeligheder og udfordringer eleven har, så læring kan finde sted. Det vil typisk være at skabe ro, overskuelighed, rytme og forudsigelighed i situationen. Læringsprocesser – og dermed behandlingsindsatsen – skal således tilrettelægges så dét, der skal læres, er inden for rækkevidde. Eleven har brug for en behandlingsindsats med afsæt i:

  • De fysiske rammer og udtryk
  • Socialt samspil og integration
  • Læring og udvikling

 

Ud fra ovenstående skabes elevens individuelt tilpassede læringsmiljø, hvor der hele tiden bliver arbejdet med den specialpædagogiske indsats og den specialiserede undervisningsmiljø med afsæt i den enkelte elev.

Mir skolerne tilpasser således altid vores tilgang og vores indsats til den enkelte elev. Vi har respekt for elevens udviklingsmuligheder og -retning samt elevens ret til at bevare egen identitet og livsanskuelse. Vi sikrer, at eleven opnår de samme muligheder for læring, personlig udvikling, sundhed, sociale relationer og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Vores centrale principper er, at det vi gør, skal give mening, at vi er nysgerrige og hele tiden søger efter at finde nye metoder og redskaber, der virker – samt det at have en udstrakt dialog med barnet, familien og hinanden som faglige kolleger.

Alle Mir skoler har deres egen ledelse, pædagogiske konsulent, familierådgiver samt tætte samarbejdspartnere, der hver især er specialister på deres område. Vi har således et stærkt og kvalificeret behandlings- og udviklingsteam, der også indeholder et tværfagligt samarbejde skolerne imellem.

drenge-kigger

Metode

Mir skolerne benytter en bred vifte af metoder og redskaber, som et fundament i behandlingsindsatsen, og derved den specialpædagogiske tilrettelæggelse. Denne behandling understøtter al fagspecifik undervisning og har til formål at sikre, at der foregår indlæring for den enkelte elev. Den enkelte elev er en del af flere sociale arenaer og vi ønsker altid at afdække elevens udviklingsmuligheder ved at anskue hele systemet omkring eleven og medtænke sammenhænge og gensidige relationelle påvirkninger.

Vi arbejder med afsæt i TEACCH metodikken for vores elevgruppe med autisme. TEACCH er et undervisnings- og behandlingsorienteret program, der forholder sig til læring ved at fokusere på mening og forståelse, og som tager udgangspunkt i den enkelte elev og dennes muligheder for udvikling, selvstændighed og potentielle handlemuligheder. Derudover arbejder vi blandt andet med:

 

  • Kognitiv træning
  • Eksternalisering
  • Eksponering
  • Adfærdsanalyse
  • Sociale historier
  • Kat-kassen

Relationsarbejde

Relationen mellem personalet og eleven er et vigtigt bærende element i arbejdet med elevens udvikling. Tanken i metoden er, at det er i og gennem relationen, at vi skaber forandring. Uden et tillidsfuldt forhold til en engageret og troværdig voksen, kan det være svært at skabe den nødvendige motivation og udvikling. Den gode relation er således afgørende i kontakten og arbejdet med eleven. En del af dette er også de kontinuerlige elevsamtaler, som vi afholder med alle elever, og hvor vi bruger professor Poul Nissen’s lærings- og trivselsskemaer til den løbende evaluering og forbedring af indsatsen.

 

Det tager tid at opbygge en relation, hvor eleven føler sig tryg. Hvis eleven igen og igen skal involvere sig med- og fortælle sin historie til nye medarbejdere, skaber det afstand og mistillid. Den høje grad af specialisering i arbejdet kommer ofte til at betyde, at eleven i sit forløb kommer i kontakt med mange forskellige medarbejdere/instanser. Derfor er det på skolen afgørende med holdbare og gennemgående relationer, der baserer sig på respekt for elevens historie, følelser og livssituation, anerkendelse af elevens styrker og kompetencer, og fokus på elevens udviklingspotentiale.

Fundamentet i vores relationsarbejde er, at vi problemløser og udvikler os i samarbejde med eleverne.

Low arousal tilgang og stressreducering

Denne tilgang/metode er en kombination af individuel stresshåndtering, stressreduktion i miljøet og en ikke-problemoptrappende adfærd hos personalet. Når en elev har mistet selvkontrollen og styringen på egen adfærd, er det personalets ansvar at mindske risikoen for, at det sker igen. Low arousal har fokus på ikke at stille adfærdsregulerende krav, mens eleven er i affekt, og samtidig have opmærksomhed på eget affektniveau i situationen. Vi har ligeledes en systematisk tilgang til at identificere dét, der kan virke stress- og kaos optrappende hos den enkelte elev. Endelig har vi fokus på, at finde den tilgang der virker beskyttende for den enkelte elev.

Modellen fokuserer på to typer af faktorer; henholdsvis de grundlæggende og de situationsbestemte. De grundlæggende er kommunikationsvanskeligheder, vanskeligheder med arbejdshukommelse, søvnproblemer, diffus forståelse af sammenhænge mm. De situationsbestemte stressfaktorer i dagligdagen kan være konflikter med andre elever, larm, kontroltab, oplevelsen af at blive uretfærdigt behandlet mm.

Redskaber

  • Legebaserede aktiviteter og læring, med afsæt i elevens egne initiativer og interesser
  • Tilpasning, guidening og belønning
  • Træning i delt og fælles opmærksomhed i forhold til socialt samspil
  • Modellering og demonstration af forventet adfærd, herunder forståelse for forventninger til resultater
  • Overskuelige aktivitetsskemaer samt forøget kommunikation om skift, forandringer og ustrukturerede kontekster
  • Selvforvaltede mål og elementer med registrering/tilbagemelding
  • Narrative intervenerende fortællinger med fokus på sociale situationer og problemløsning
  • PECS, KAT-kassen og andre visuelle systemer
  • Velfærdsteknologi og teknologibaserede indsatser
  • Inddrage læringsstil og sensoriske udfordringer i tilrettelæggelsen af skolearbejdet
  • Fjerne/arbejde med ‘højrisikosituationer’ i forhold til at nedsætte større/mellem frustration eller udadreagerende adfærd
  • Eksperimentere med pauser og hvile – både i forhold til gavnlighed og belastning
  • Afholde støttende elevsamtaler
  • Små ‘trin-for-trin’ udviklingsmål, baseret på motivation og forstærkning
  • Overføring af trænede færdigheder til naturlige miljøer og inkluderende sammenhænge

 

Ovenstående metoder og redskaber har forskningsmæssigt også vist sig at være effektive og udviklende. Derfor er de også en del af Mir skolernes behandlingsindsats.